Dodo & The Dodos
Lidt historie om bandet
Begyndelsen
Dodo & The Dodos historie startede helt tilbage i 1986, hvor Dodo Gad medvirkede på singlen "Re-Sepp-Ten", som var landsholdets slagsang ved VM i Mexico. Singlen er den bedst sælgende herhjemme nogensinde.
De første singler
I 1987 besatte Dodo & The Dodos de to øverste pladser på
hitlisterne med singlerne "Giv mig hvad du har", som også var deres
debut nummer på TV, og "Go' nat" fra Sonny Soufflé Chock Show.
Det første album
Tre måneder senere udkom deres debutalbummet som er det bedst sælgende debutalbum nogensinde i Danmark med et salg på over 180.000 eksemplarer, med bl.a. superhittet "Vågner i natten",
Flere plader kommer til
Senere, i efteråret 1988, udkommer "2" og stort set alle danskere sang med på hits som "Sømand af verden" og "Hvis det bli`r". Albummet blev fulgt op af en række koncerter og rundede 250.000 solgte eksemplarer.
I
juni 1990 udkom "3" med blandt andet sangene "Vi gør det vi kan
li'" og ikke mindst balladehittet "Pigen
med det røde hår", som Jens Rud sang.
I sensommeren 1992 udkommer "4" med bl.a.
"Giv mig skibene tilbage", "Ingen er som dig" og "Lev
livet nu" som TV2-sporten brugte som signaturmusik i forbindelse
med dækningen af sommer-OL.
Største hits
Tre år senere dukkede pladen ”Største Hits” - der samtidig var Danmarks første kombinerede CD og CD-Rom – op i butikkerne. Dette opsamlingsalbum rundede hurtigt et salg på 150.000 eks. og viste tydeligt, at Dodo & The Dodos sange stadig var - og er i høj kurs.
Albummet "5"
Dodo & The Dodos album "5" med bl.a. ”Lyset i mit hjerte” og ”Jeg kender en engel” kom i butikkerne den 2. november 1998 og må betegnes som værende et decideret come-back album. Bandet har nemlig ikke udgivet noget siden 1995 - og her var der tale om pladen "Største Hits". Albummet fortsætter med den vanlige iørefaldende og lyttervenlige popmusik. Bandet har formået at forny sig - men der er stadig den samme "Dodo-lyd" over albummet.
Hits
I 2006
udkom der en dobbelt CD med 18 numre fra de første 5 plader på den ene plade og
7 dance mixes på den anden.
Albummet "6"
Dodo & The Dodos nyeste album "6" kom i butikkerne den 29.
august 2008 og blev præcenteret ved et releaseparty i
Tivoli.
Den første single ”Rødt lys” blev kun udgivet på nettet.
DGI Landsstævne 2009
Dodo & The Dodos udgav en single "Ren fysik og
kærlighed" i forbindelse med gymnastik landstævnet i Holbæk.
Live plade
I
2009 udgav de deres første Live-plade. Den indeholder
10 numre og kan kun downloades fra deres hjemmeside.
Upgrade
I
2015 udgav de en genindspilning af 8 numre fra de første plader. De kan hentes
via deres hjemmeside.
Interviews
Interview
1 - Interview
2 - Interview
3
De tre interviews er lånt fra Pilot CD nr. 66. Pilotradio.dk
Dodo & The Dodos er:
Dodo
Gad: Vokal, kor, født 15-12-1962.
Jens Rud: Vokal, kor, guitar, født 19-07-1962.
Steen Christiansen: Guitar, kor, født 04-04-1951.
Lars Thorup:
Trommer, percussion, født 28-04-1962.
Anders Valbro: Rytme, single og
slide guitar, født 17-04-1963.
Til koncerterne får de hjælp af:
Søren Skov: Keyboards, kor.
Thomas Fog: Bas.
|
|